Artikel 108 i forordning (EU) 2024/1689 — Ændringer til forordning (EU) 2018/1139. Officiel tekst, praktisk fortolkning, vigtige forpligtelser og overholdelsesindsatser.
Officiel tekst — resumé
Artikel 108 i forordning (EU) 2024/1689 (EU's AI-forordning) introducerer målrettede ændringer til forordning (EU) 2018/1139, som fastlægger de fælles regler for civil luftfartssikkerhed og opretter Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Formålet med disse ændringer er at sikre regulatorisk sammenhæng mellem den horisontale AI-forordningsramme og den allerede eksisterende sektorspecifikke luftfartssikkerhedsordning.
Artiklen ændrer forordning (EU) 2018/1139 for at afspejle de definitioner, risikoklassificeringer og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er indført ved AI-forordningen, og forhindrer dermed konflikter eller huller mellem de to regulatoriske instrumenter. Navnlig præciserer den, at EASA fungerer som kompetent myndighed og, hvor det er relevant, som bemyndiget organ med henblik på overensstemmelsesvurderinger i henhold til AI-forordningen vedrørende AI-systemer implementeret i civil luftfart. Ændringerne sikrer også, at de væsentlige krav og certificeringsprocedurer fastsat i henhold til luftfartslovgivningen læses i overensstemmelse med de forpligtelser, der pålægges AI-systemer med høj risiko i henhold til AI-forordningen.
Ved at ændre luftfartssikkerhedsforordningen frem for at udelukke luftfart fra AI-forordningen afspejler Artikel 108 EU-lovgiverens tilgang til at opretholde et samlet AI-styringslag, mens sektorspecifikke organer kan udføre tilsynsfunktioner med faglig ekspertise. Dette bevarer EASA's tekniske myndighed, mens civil luftfarts-AI bringes inden for rammerne af AI-forordningens krav om ansvarlighed, gennemsigtighed og menneskelig overvågning.
Hvad betyder dette i praksis
For organisationer, der opererer i skæringspunktet mellem kunstig intelligens og civil luftfart, har Artikel 108 konkrete operationelle konsekvenser.
Udbydere og deployere af AI-systemer inden for luftfart — herunder systemer til flystyring, autonome flyoperationer, forudsigende vedligeholdelse, assistance til lufttrafikkontrol eller flyvepladssikkerhed — skal behandle disse systemer som AI med høj risiko i henhold til EU's AI-forordning. Dette udløser den fulde pakke af forpligtelser i kapitel III, afsnit 2: risikostyringssystemer, krav til dataforvaltning, teknisk dokumentation, logningskapaciteter, mekanismer for menneskelig overvågning, nøjagtigheds- og robusthedsstandarder samt EU-overensstemmelsesvurderinger inden markedsplacering.
EASA som dobbeltmyndighed. Efter Artikel 108-ændringerne fungerer EASA ikke kun som luftfartssikkerhedsregulator, men også som den kompetente markedsovervågningsmyndighed og potentielt bemyndiget organ til AI-forordningsformål inden for luftfartsdomænet. Udbydere, der søger certificering til AI-aktiveret avionik eller operationelle AI-værktøjer, bør engagere EASA tidligt, da deres processer nu integrerer både kriterier for luftdygtighed og krav til overensstemmelse med AI-forordningen.
Integrerede certificeringsforløb. Organisationer, der allerede har EASA-typecertifikater eller driftsgodkendelser, skal gennemgå, om disse processer opfylder AI-forordningens overensstemmelsesvurderingskrav, eller om supplerende dokumentation og vurderinger er nødvendige. Hvor EASA-procedurer anses for ækvivalente, tillader AI-forordningen at støtte sig på disse eksisterende rammer, hvilket reducerer dobbeltarbejde.
Dokumentation og sporbarhed skal opretholdes for at opfylde både luftfartssikkerhedsdossierkravene og forpligtelserne til teknisk dokumentation i henhold til Artikel 11 i AI-forordningen.
Vigtige forpligtelser
- Tilpas eksisterende EASA-certificeringsprocesser til de definitioner og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er indført ved EU's AI-forordning, og sikre, at AI-systemer i civil luftfart vurderes konsistent under begge rammer.
- Behandl AI-systemer i sikkerhedskritiske luftfartsfunktioner som høj risiko, og kræv, at udbydere implementerer risikostyring, dataforvaltning, menneskelig overvågning og gennemsigtighedsforanstaltninger inden implementering.
- Engager EASA som den kompetente myndighed for markedsovervågning og, hvor udpeget, som bemyndiget organ for overensstemmelsesvurderinger af luftfarts-AI-systemer, der erstatter eller supplerer generiske nationale myndigheder.
- Oprethold dobbelt-overensstemmende teknisk dokumentation, der opfylder både AI-forordningens Artikel 11-krav og EASA's eksisterende luftdygtighedsdokumentationsstandarder.
- Etabler lognings- og journaliseringssystemer, der opfylder sporbarhedsforpligtelserne i AI-forordningen, mens de forbliver forenelige med luftfartssikkerhedsrapporterings- og hændelsesundersøgelsesrammer.
- Gennemgå og opdater eksisterende typecertifikater og driftsgodkendelser for at vurdere, om ændringer er nødvendige for at afspejle AI-forordningsforpligtelser, navnlig for AI-aktiverede systemer indført eller væsentligt modificeret efter AI-forordningens ikrafttrædelse.
Relation til andre artikler
Artikel 108 skal læses i sammenhæng med den bredere ramme fastsat ved EU's AI-forordning og de sektorspecifikke bestemmelser, den interagerer med.
Bilag I i AI-forordningen udpeger civil luftfarts-AI-systemer som høj risiko, hvilket gør forpligtelserne i kapitel III, afsnit 2 direkte anvendelige. Artikel 6 regulerer klassificeringen af AI-systemer med høj risiko og fastlægger, hvornår sektorspecifikke regler finder anvendelse. Artikel 9 (risikostyring), Artikel 11 (teknisk dokumentation), Artikel 14 (menneskelig overvågning) og Artikel 17 (kvalitetsstyringssystemer) fastlægger de materielle krav, som luftfarts-AI-udbydere skal opfylde.
Artikel 103 og de øvrige ændringsartikler i afsnit XIII (Artikel 104–112) følger den samme lovgivningsteknik og ændrer allerede eksisterende EU-sektorregler — såsom dem, der dækker maskiner, medicinsk udstyr og transport — for at harmonisere dem med AI-forordningen. At læse Artikel 108 ved siden af disse parallelle bestemmelser hjælper med at afklare lovgiverens konsistente tilgang til tværsektoriel AI-styring.
Endelig forbliver Artikel 9 i forordning (EU) 2018/1139 (væsentlige krav til luftfartssikkerhed) den grundlæggende standard, som luftfarts-AI skal vurderes mod, nu læst i lyset af AI-forordningens risikobaserede krav.
Tidslinje for overholdelse
Overholdelseforpligtelserne som følge af Artikel 108 er reguleret af EU's AI-forordnings faseopdelte tidsplan, suppleret af luftfartssektorens egne certificeringscyklusser.
1. august 2024 — EU's AI-forordning trådte i kraft. Artikel 108-ændringer til forordning (EU) 2018/1139 trådte i kraft som en del af det overordnede lovgivningsinstrument, selvom de fleste materielle forpligtelser endnu ikke fandt anvendelse.
2. februar 2025 — Forbud mod AI-praksisser med uacceptabel risiko fandt anvendelse. Luftfarts-AI-systemer vurderet til at udgøre uacceptable risici ville have været forbudt fra denne dato, selvom ingen civil luftfarts-AI forventes at falde i denne kategori under normale driftsforhold.
2. august 2025 — Forpligtelser for AI-modeller til generelle formål (GPAI) og bestemmelser om styringsrammen fandt anvendelse. Luftfartsorganisationer, der bruger eller integrerer GPAI-modeller i operationelle systemer, skulle fra denne dato vurdere deres forpligtelser i henhold til dette kapitel.
2. december 2026 — AI-systemer med høj risiko opregnet i bilag I (som inkluderer civil luftfarts-AI) er fuldt ud underlagt alle forpligtelserne i kapitel III, afsnit 2 for nye systemer, der bringes i omsætning. Udbydere bør have afsluttet overensstemmelsesvurderinger, teknisk dokumentation og registrering i EU-databasen inden denne dato for nyimplementerede systemer.
2. august 2027 — Forlænget frist for AI-systemer med høj risiko, der er komponenter i større sikkerhedssystemer, som allerede er underlagt tredjepartsoverensstemmelsesvurdering i henhold til eksisterende EU-ret. Visse EASA-certificerede luftfartssystemer kan kvalificere til denne senere frist, hvis de opfylder de kriterier, der er fastsat i Artikel 111(3) i AI-forordningen.
Organisationer bør engagere sig med EASA's løbende vejledning om AI-forordningsintegration — herunder eventuelle EASA-udtalelser, certificeringsmemorandaer eller acceptable overholdelsesmidler udstedt i 2025–2026 — for at bekræfte, hvilket forløb der gælder for deres specifikke systemer og certificeringsstatus.
Official AI Act Compliance Deadline Calendar
Updated · Sources: Regulation (EU) 2024/1689 and the 2026 Digital Omnibus on AI.
| Obligation | Applies to | Original date | New date | Status | Countdown | Legal basis |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Prohibited Practices (Art. 5) | All providers and deployers | active | — | AI Act Art. 5 | ||
| GPAI Rules (Chapter 5) | GPAI model providers | active | — | AI Act Art. 51-56 | ||
| AI-Generated Content Marking | Providers of generative GPAI systems | active | — | AI Act Art. 50(2) | ||
| Regulatory Sandboxes | National competent authorities | active | — | AI Act Art. 57 | ||
| High-risk AI — Annex III (standalone) | Providers of standalone Annex III systems | deferred | — | AI Omnibus 2026 Art. 6(2) | ||
| High-risk AI — Annex I (embedded) | AI embedded in Annex I regulated products | deferred | — | AI Omnibus 2026 Art. 6(1) |
⬇ Download JSON · CC BY 4.0
AI Act meets DORA and NIS2
Is your organisation subject to both the AI Act and DORA? The two regulations intersect on the operational resilience of financial AI systems. Our sister site regulation-dora.eu covers DORA in depth — including what the AI Act adds on top of an existing DORA programme.
The AI Act for financial institutions ↗ Explore regulation-dora.eu ↗Frequently Asked Questions
Artikel 108 ændrer forordning (EU) 2018/1139 om fælles regler inden for civil luftfart og om oprettelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Den integrerer AI-sikkerhedskrav i den eksisterende luftfartsregulering og sikrer, at AI-systemer brugt i civil luftfart er underlagt både EU's AI-forordning og de luftfartsspecifikke sikkerhedstilsynsmekanismer.
Artikel 108 berører primært producenter, operatører og udbydere af AI-systemer brugt i civil luftfart — herunder flydesign, luftdygtighedscertificering, flyoperationer, lufttrafikstyring og flyvepladsdrift — samt Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i sin rolle som kompetent myndighed og bemyndiget organ under luftfartssikkerhedsrammen.
AI-systemer dækket af de ændringer, der er indført i henhold til Artikel 108, vil typisk falde inden for højrisikokategorien i henhold til bilag I i EU's AI-forordning i betragtning af deres brug i sikkerhedskritisk civil luftfartsinfrastruktur. Det betyder, at udbydere skal overholde de fulde forpligtelser i kapitel III, afsnit 2, men overensstemmelsesvurderinger kan gennemføres via EASA som den relevante sektorspecifikke myndighed.
Nej. Artikel 108 fungerer som en koordineringsmekanisme. Den ændrer forordning (EU) 2018/1139 for at tilpasse dens procedurer og definitioner til EU's AI-forordning og undgår dermed dobbeltarbejde. Hvor sektorspecifikke luftfartsregler allerede giver tilsvarende eller strengere sikkerhedskrav, har disse forrang eller harmoniseres, så overholdelse af én ramme understøtter overholdelse af den anden.
Stay ahead of AI Act changes
Get compliance alerts when deadlines or obligations change.
No spam. One-click unsubscribe.
Take compliance further with the AI Act Academy
Templates, training modules, and live Q&A — everything needed to implement AI Act compliance.