Artikel 29 i forordning (EU) 2024/1689 — Ansøgning fra et overensstemmelsesvurderingsorgan om notificering. Officiel tekst, praktisk fortolkning, centrale forpligtelser og overholdelsesmæssige konsekvenser.
Resumé af den officielle tekst
Artikel 29 i forordning (EU) 2024/1689 (EU AI-forordningen) regulerer den proces, hvorved overensstemmelsesvurderingsorganer ansøger deres nationale bemyndigende myndighed om at blive formelt notificeret — det vil sige officielt udpeget til at udføre tredjeparts overensstemmelsesvurderingsopgaver for højrisiko-AI-systemer under afsnit III i forordningen.
I henhold til Artikel 29 skal et overensstemmelsesvurderingsorgan, der ønsker at blive notificeret, indgive en ansøgning til den bemyndigende myndighed i det medlemsland, hvori det er etableret. Ansøgningen skal dække de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, organet søger at udføre, og specificere AI-systemkategorierne og de overensstemmelsesvurderingsprocedurer eller -moduler, det agter at anvende.
Den foretrukne bevismæssige vej er fremsendelse af et akkrediteringscertifikat udstedt af det nationale akkrediteringsorgan udpeget i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008. Dette certifikat skal attestere, at ansøgeren opfylder de krav, der er fastsat i Artikel 31 i EU AI-forordningen. Når et overensstemmelsesvurderingsorgan ikke har søgt akkreditering, skal det fremlægge dokumentation for et tilsvarende overholdelseniveau over for den bemyndigende myndighed, understøttet af passende verifikationsmekanismer.
Den bemyndigende myndighed er ansvarlig for at evaluere ansøgningen, verificere det fremlagte bevis og beslutte, om notificering skal gives. Når den er givet, kommunikeres notificeringen til Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande via det dedikerede IT-værktøj, som Kommissionen vedligeholder, og sikrer grænseoverskridende gennemsigtighed om status for bemyndigede organer på det indre marked.
Praktiske konsekvenser
Artikel 29 er den proceduremæssige adgangsport for ethvert tredjepartsorgan, der ønsker at gennemføre officielle overensstemmelsesvurderinger af højrisiko-AI-systemer i EU. Uden at gennemføre denne notificeringsprocedure med succes kan et organ ikke lovligt udstede de certifikater og udtalelser, som visse udbydere af højrisiko-AI-systemer har brug for for at anbringe CE-mærkning og bringe deres produkter på EU-markedet.
For overensstemmelsesvurderingsorganer er den praktiske prioritet at begynde at opbygge kompetence og søge akkreditering i god tid inden de datoer, fra hvilke udbydere af højrisiko-AI-systemer vil kræve tredjeparts vurderinger. Nationale akkrediteringsorganer vurderer, om et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder kravene i Artikel 31 — der dækker områder som uafhængighed, teknisk kompetence, medarbejderkvalifikationer, upartiskhed, ansvarsdækning og fortrolighedsforpligtelser. At sikre akkreditering først og derefter indgive notificeringsansøgningen er den mest ligetil vej.
For AI-systemindbydere er det vigtigt at forstå, hvilke organer der er notificeret — og for hvilke kategorier af højrisiko-AI-systemer — ved planlægning af overensstemmelsesvurdering. En udbyder af et højrisiko-AI-system opført i Bilag III, der kræver tredjeparts overensstemmelsesvurdering, skal udelukkende indgå et duly notificeret organ. Valg af et akkrediteret, men endnu ikke notificeret, organ ville ikke opfylde det juridiske krav.
For medlemslande pålægger Artikel 29 bemyndigende myndigheder en forpligtelse til at fastlægge klare, gennemsigtige og rettidige ansøgningsprocedurer. Forsinkelser i behandlingen af notificeringer kan skabe flaskehalse for markedsadgang, navnlig i perioden op til december 2026, hvor mange højrisiko-forpligtelser bliver håndhævelige.
I praksis bør organer, der søger notificering, behandle processen som en opgave, der strækker sig over flere måneder: intern gapanalyse mod kravene i Artikel 31, akkrediteringsvurdering, udarbejdelse af ansøgning, myndighedsgennemgang og IT-systemregistrering tager alle betragtelig tid.
Centrale forpligtelser
- Overensstemmelsesvurderingsorganer skal indgive en formel skriftlig ansøgning til den bemyndigende myndighed i deres etableringsmedlemsland, inden de må udføre nogen aktiviteter som bemyndiget organ under EU AI-forordningen.
- Ansøgninger skal specificere de nøjagtige overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de kategorier af højrisiko-AI-systemer, der er omfattet, og de overensstemmelsesvurderingsprocedurer eller -moduler, organet foreslår at anvende.
- Akkreditering er den foretrukne bevismæssige vej: ansøgere bør indhente et akkrediteringscertifikat fra deres nationale akkrediteringsorgan under forordning (EF) nr. 765/2008, der dokumenterer overensstemmelse med kravene i Artikel 31; hvor akkreditering ikke søges, skal der fremlægges tilsvarende dokumentation.
- Bemyndigende myndigheder skal evaluere alle ansøgninger, verificere det fremlagte bevis og træffe en begrundet afgørelse om, hvorvidt notificering skal gives, og kommunikere resultatet til ansøgeren.
- Givne notificeringer skal registreres i Kommissionens IT-notificeringsværktøj og gøres tilgængeligt for offentligheden, så udbydere i hele EU kan identificere kompetente bemyndigede organer.
- Organer, der ikke opnår akkreditering, bærer en højere bevisbyrde og skal sikre, at den bemyndigende myndighed har tilstrækkelig uafhængig verifikation af deres overholdelse af Artikel 31.
Forhold til andre artikler
Artikel 29 er central i kapitel 4 (Bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer) i afsnit III og skal læses i nær sammenhæng med adskillige andre bestemmelser.
Artikel 28 fastlægger rammen og beføjelserne for bemyndigende myndigheder — de nationale organer, der er ansvarlige for at modtage og behandle ansøgninger i henhold til Artikel 29. Artikel 30 fastlægger den detaljerede notificeringsprocedure, som bemyndigende myndigheder skal følge, når en ansøgning er indgivet. Artikel 31 definerer de indholdsmæssige krav, som et overensstemmelsesvurderingsorgan skal opfylde for at være berettiget til notificering, og det er i forhold til disse krav, at Artikel 29-ansøgninger i sidste ende vurderes. Artikel 32 omhandler notificering til Kommissionen og medlemslandene, som er den nedstrøms konsekvens af en vellykket Artikel 29-ansøgning.
Mere generelt er Artikel 29 det operative link mellem de generelle overensstemmelsesvurderingsforpligtelser for udbydere af højrisiko-AI-systemer under Artikel 43 og eksistensen af et fungerende marked af kvalificerede, uafhængige organer, der er i stand til at gennemføre disse vurderinger. Den relaterer sig også til Artikel 35 (driftsmæssige forpligtelser for bemyndigede organer efter notificering) og Artikel 36 (ændringer af notificeringer).
Overholdelsestidslinje
EU AI-forordningen trådte i kraft den 1. august 2024 og påbegyndte den faseopdelte anvendelse af bestemmelserne.
- 1. august 2024 — Forordningen træder i kraft; den 24-måneders overgangsklokke starter for de fleste højrisiko-forpligtelser.
- 2. februar 2025 — Bestemmelserne om forbudte AI-praksisser (Artikel 5) blev gældende.
- 2. august 2025 — Forpligtelserne vedrørende almennyttige AI-modeller (afsnit VIII) og forvaltningsstrukturer blev gældende; dette er også det tidspunkt, hvorfra infrastrukturen for notificeringsrammen, herunder ansøgningsprocedurerne i Artikel 29, forventedes at være operationel i medlemslandene.
- 2. december 2026 — Højrisiko-AI-systemer opført i Bilag III (undtagen dem, der allerede er omfattet af eksisterende EU-harmoniseringslovgivning) skal overholde alle afsnit III-forpligtelser, herunder udbyderkrav til overensstemmelsesvurdering. Bemyndigede organer skal derfor være på plads inden denne dato for at betjene udbydere, der kræver tredjeparts vurdering.
- 2. august 2027 — Den endelige indfasning for visse højrisiko-AI-systemer, der allerede er reguleret under eksisterende produktsikkerhedslovgivning (Bilag I-systemer), og som bringes på markedet eller ibrugtages under disse eksisterende rammer.
Overensstemmelsesvurderingsorganer og deres nationale bemyndigende myndigheder bør behandle perioden fra nu og frem til slutningen af 2026 som det kritiske vindue for gennemførelse af Artikel 29-notificeringsprocedurer for at undgå udbudssideflaske på overensstemmelsesvurderingsmarkedet.
Official AI Act Compliance Deadline Calendar
Updated · Sources: Regulation (EU) 2024/1689 and the 2026 Digital Omnibus on AI.
| Obligation | Applies to | Original date | New date | Status | Countdown | Legal basis |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Prohibited Practices (Art. 5) | All providers and deployers | active | — | AI Act Art. 5 | ||
| GPAI Rules (Chapter 5) | GPAI model providers | active | — | AI Act Art. 51-56 | ||
| AI-Generated Content Marking | Providers of generative GPAI systems | active | — | AI Act Art. 50(2) | ||
| Regulatory Sandboxes | National competent authorities | active | — | AI Act Art. 57 | ||
| High-risk AI — Annex III (standalone) | Providers of standalone Annex III systems | deferred | — | AI Omnibus 2026 Art. 6(2) | ||
| High-risk AI — Annex I (embedded) | AI embedded in Annex I regulated products | deferred | — | AI Omnibus 2026 Art. 6(1) |
⬇ Download JSON · CC BY 4.0
AI Act meets DORA and NIS2
Is your organisation subject to both the AI Act and DORA? The two regulations intersect on the operational resilience of financial AI systems. Our sister site regulation-dora.eu covers DORA in depth — including what the AI Act adds on top of an existing DORA programme.
The AI Act for financial institutions ↗ Explore regulation-dora.eu ↗Frequently Asked Questions
Ethvert overensstemmelsesvurderingsorgan, der er etableret i henhold til et medlemslands lovgivning, kan ansøge om notificering. Organet skal indgive sin ansøgning til den nationale bemyndigende myndighed i det medlemsland, hvori det er etableret, og dokumentere overholdelse af kravene i Artikel 31 i EU AI-forordningen.
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, organet agter at gennemføre, de overensstemmelsesvurderingsmoduler eller -procedurer, det foreslår at anvende, og dokumentation for kompetence. Dette indebærer typisk fremsendelse af et akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan, der attesterer, at ansøgeren opfylder kravene i Artikel 31.
Nej. Akkreditering fra et nationalt akkrediteringsorgan er et stærkt bevis for kompetence og en foretrukken vej, men den medfører ikke automatisk notificering. Den bemyndigende myndighed beholder beføjelsen til at vurdere ansøgningen og give eller afslå notificering. Hvis et organ ikke søger akkreditering, skal det fremlægge dokumentation for et tilsvarende overholdelseniveau.
De bestemmelser, der regulerer bemyndigede organer, herunder Artikel 29, blev gældende i august 2025 for forpligtelser vedrørende almennyttig AI og er fuldt operationelle forud for forpligtelserne til overensstemmelsesvurdering for højrisiko-AI-systemer, som gælder fra december 2026 for visse højrisikokategorier og august 2027 for andre.
Hvis den bemyndigende myndighed afviser notificering, skal den informere det ansøgende organ om årsagerne til afvisningen. Ansøgeren kan søge retsmidler via de gældende nationale administrative eller retslige procedurer. Europa-Kommissionen og andre medlemslande holdes også informeret om notificeringsbeslutninger via NANDO-informationssystemet (New Approach Notified and Designated Organisations).
Stay ahead of AI Act changes
Get compliance alerts when deadlines or obligations change.
No spam. One-click unsubscribe.
Take compliance further with the AI Act Academy
Templates, training modules, and live Q&A — everything needed to implement AI Act compliance.