Artikel 93 i forordning (EU) 2024/1689 — Beføjelse til at anmode om foranstaltninger. Officiel tekst, praktisk fortolkning, centrale forpligtelser og implikationer for overholdelse.
Sammendrag af den officielle tekst
Artikel 93 i forordning (EU) 2024/1689 (AI-forordningen) står i kapitel IX, afdeling 5 — den afdeling, der giver Kommissionen, der handler gennem AI-kontoret, eksklusive tilsynsbeføjelser over udbydere af AI-modeller til generelle formål (GPAI). Inden for den afdeling udgør den det tredje og mest indgribende trin på en gradueret håndhævelsesstige: artikel 91 lader Kommissionen anmode om dokumentation og oplysninger, artikel 92 lader den gennemføre evalueringer af en model, og artikel 93 lader den kræve, at udbyderen faktisk handler på det, disse trin har afdækket. I modsætning til markedsovervågningsbeføjelserne i resten af kapitel IX udøves disse beføjelser ikke af nationale myndigheder: For GPAI-modeller er Kommissionen den eneste håndhæver i hele Unionen.
Artikel 93, stk. 1, bemyndiger Kommissionen til, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, at anmode udbyderen om én af tre ting: a) at træffe passende foranstaltninger for at opfylde udbyderforpligtelserne i artikel 53 og 54; b) at gennemføre afbødende foranstaltninger, når den evaluering, der er gennemført i henhold til artikel 92, har givet anledning til alvorlig og underbygget bekymring for en systemisk risiko på EU-plan; eller c) at begrænse tilgængeliggørelsen af modellen på markedet, trække den tilbage eller tilbagekalde den. De tre led danner deres egen interne eskalation — fra almindelig efterlevelse over målrettet afbødning til fjernelse af modellen fra EU-markedet.
De to resterende stykker indbygger deeskalation. Efter artikel 93, stk. 2, kan AI-kontoret, før der anmodes om en foranstaltning, indlede en struktureret dialog med udbyderen. Efter artikel 93, stk. 3, kan Kommissionen, hvis en udbyder af en GPAI-model med systemisk risiko tilbyder tilsagn om at gennemføre afbødende foranstaltninger, ved afgørelse gøre disse tilsagn bindende og fastslå, at der ikke er yderligere grund til at handle — hvorved proceduren lukkes, uden at nogen formel foranstaltning nogensinde er pålagt.
Hvad det betyder i praksis
Formelt rammer litra a) enhver GPAI-udbyder, der svigter sine forpligtelser efter artikel 53 (teknisk dokumentation, oplysninger til downstream-udbydere, ophavsretspolitik, sammendrag af træningsindhold) eller artikel 54 (bemyndiget repræsentant for udbydere uden for EU). I praksis ligger tyngdepunktet hos den lille gruppe udbydere, hvis modeller er klassificeret som modeller med systemisk risiko efter artikel 51 og 52 — med formodningstærsklen ved træningsberegninger over 10²⁵ FLOPs — fordi afbødnings- og tilbagekaldelsesleddene er knyttet til systemisk-risiko-konstateringer fra artikel 92-evalueringer.
For disse udbydere er artikel 93 det punkt, hvor tilsynet får tænder. En dokumentationsanmodning er en administrativ byrde; en evaluering er en granskning; en anmodning om foranstaltninger er en ordre med en bødemekanisme bag sig. Afvisning udsætter udbyderen for bøder efter artikel 101 på op til 3 % af den globale årlige omsætning eller 15 mio. EUR, alt efter hvad der er højest — og manglende efterlevelse af anmodningen er en selvstændig bødegrund, uafhængig af den underliggende overtrædelse.
Leddet med den største virkningsradius er c). En begrænsning, tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af en frontier-model er eksistentiel for dens udbyder, men stopper ikke dér: Ethvert downstream AI-system bygget på modellen arver forstyrrelsen. En organisation, der har integreret en systemisk-risiko-model i sine produkter, bærer reelt en reguleringsafhængighed, den ikke kontrollerer. Forudseende downstream-udbydere og idriftsættere følger derfor deres upstream-models reguleringsmæssige status og håndterer tilbagekaldelsesscenariet kontraktligt — kontinuitetstilsagn, migrationsbistand, underretningspligter.
Tilsagnsmekanismen i artikel 93, stk. 3, kommer til at udføre en stor del af det egentlige arbejde. Den spejler konkurrencerettens tilsagnsafgørelser: Udbyderen tilbyder en pakke af afbødninger, Kommissionen gør den bindende, og begge parter undgår en omtvistet foranstaltning. Et konkret eksempel: En artikel 92-evaluering af en frontier-model giver anledning til alvorlig og underbygget bekymring for, at dens kapaciteter væsentligt kunne lette skabelsen af biologiske trusler. AI-kontoret åbner en struktureret dialog; udbyderen tilbyder trinvise adgangskontroller, forstærket afvisningstræning og uafhængig red-teaming efter en fastlagt tidsplan; Kommissionen gør tilsagnene bindende og lukker sagen. Ingen tilbagekaldelse, men en eksigibel sikkerhedsforbedring.
Centrale forpligtelser
- Besvar en anmodning om foranstaltninger inden for dens rammer. En anmodning efter artikel 93, stk. 1, er ikke vejledende; at ignorere den er selvstændigt bødebelagt efter artikel 101.
- Hold de underliggende forpligtelser i artikel 53 og 54 påviseligt opfyldt — teknisk dokumentation, downstream-information, ophavsretspolitik, sammendrag af træningsindhold og bemyndiget repræsentant, hvor det kræves — for litra a) forvandler enhver vedvarende mangel til en eksigibel ordre.
- For udbydere med systemisk risiko: vedligehold apparatet i artikel 55 (modelevalueringer, adversarielle tests, hændelsesrapportering, cybersikkerhed): Det er disse foranstaltninger, en afbødningsanmodning i praksis vil kræve mere af.
- Gå ind i den strukturerede dialog. Artikel 93, stk. 2, findes for at løse bekymringer før formelle foranstaltninger; at behandle den som tvist spilder den billigste udvej.
- Overvej tilsagn tidligt. En veludformet tilsagnspakke efter artikel 93, stk. 3, lukker proceduren med konstateringen af, at der ikke er yderligere grund til at handle.
- Downstream-aktører: ingen direkte pligt efter artikel 93, men reel eksponering mod litra c) — følg upstream-modellens status, og indarbejd begrænsning, tilbagetrækning eller tilbagekaldelse i kontrakter.
Forhold til andre artikler
Artikel 93 fuldender håndhævelseskæden i kapitel IX, afdeling 5. Artikel 88 fastslår Kommissionens eksklusive håndhævelseskompetence for GPAI-udbydere; artikel 89 regulerer overvågningen; artikel 90 kanaliserer det videnskabelige panels varsler om systemiske risici — ofte udløseren for alt det følgende. Artikel 91 (dokumentation og oplysninger) og artikel 92 (evalueringer) er undersøgelsestrinene umiddelbart under, og en konstatering af alvorlig og underbygget bekymring efter artikel 92 er den udtrykkelige betingelse for en afbødningsanmodning efter artikel 93, stk. 1, litra b). Artikel 94 sikrer de berørte erhvervsdrivendes proceduremæssige rettigheder.
De materielle forpligtelser, som en anmodning håndhæver, findes i artikel 53 og 54 (alle GPAI-udbydere) og artikel 55 (udbydere af modeller med systemisk risiko); klassificering og udpegning styres af artikel 51 og 52. Tilslutning til en praksiskodeks efter artikel 56 er den praktiske måde at påvise overholdelse på — og dermed den billigste forsikring mod nogensinde at modtage en anmodning. Bødenettet er artikel 101. For den bredere kontekst af GPAI-regulering, se GPAI-hubben; for sanktionseksponeringen i hele forordningen, se artikel 99.
Tidslinje for overholdelse
Forordningen trådte i kraft den 1. august 2024. De materielle GPAI-forpligtelser, som artikel 93 håndhæver — artikel 53-55 — har været gældende siden den 2. august 2025. Kommissionens håndhævelsesbeføjelser efter kapitel IX, afdeling 5, herunder beføjelsen til at anmode om foranstaltninger, gælder fra den 2. august 2026, sammen med bødebeføjelsen i artikel 101 over for GPAI-udbydere.
Den digitale omnibus fra 2026 rørte ikke dette spor: Den udskød højrisikoforpligtelserne i bilag III og I til henholdsvis den 2. december 2027 og den 2. august 2028, men lod GPAI-rammen og dens håndhævelsesdatoer stå uændrede. For udbydere af systemisk-risiko-modeller er den praktiske forberedelse let at formulere og krævende at gennemføre: Hold beviserne for artikel 53-55 ajour, tilslut jer en praksiskodeks, øv scenariet med den strukturerede dialog, og hav en tilsagnsstrategi klar, før AI-kontoret ringer.
Official AI Act Compliance Deadline Calendar
Updated · Sources: Regulation (EU) 2024/1689 and the 2026 Digital Omnibus on AI.
| Obligation | Applies to | Original date | New date | Status | Countdown | Legal basis |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Prohibited Practices (Art. 5) | All providers and deployers | active | — | AI Act Art. 5 | ||
| GPAI Rules (Chapter 5) | GPAI model providers | active | — | AI Act Art. 51-56 | ||
| AI-Generated Content Marking | Providers of generative GPAI systems | active | — | AI Act Art. 50(2) | ||
| Regulatory Sandboxes | National competent authorities | active | — | AI Act Art. 57 | ||
| High-risk AI — Annex III (standalone) | Providers of standalone Annex III systems | deferred | — | AI Omnibus 2026 Art. 6(2) | ||
| High-risk AI — Annex I (embedded) | AI embedded in Annex I regulated products | deferred | — | AI Omnibus 2026 Art. 6(1) |
⬇ Download JSON · CC BY 4.0
AI Act meets DORA and NIS2
Is your organisation subject to both the AI Act and DORA? The two regulations intersect on the operational resilience of financial AI systems. Our sister site regulation-dora.eu covers DORA in depth — including what the AI Act adds on top of an existing DORA programme.
The AI Act for financial institutions ↗ Explore regulation-dora.eu ↗Frequently Asked Questions
Tre ting, i stigende alvorlighed: at en udbyder af en AI-model til generelle formål træffer foranstaltninger for at opfylde sine forpligtelser efter artikel 53 og 54; at den gennemfører afbødende foranstaltninger, når en evaluering efter artikel 92 har givet anledning til alvorlig og underbygget bekymring for en systemisk risiko på EU-plan; eller at den begrænser tilgængeliggørelsen af modellen på markedet, trækker den tilbage eller tilbagekalder den.
Direkte: udbydere af AI-modeller til generelle formål — i praksis først og fremmest udbydere af modeller med systemisk risiko, da afbødnings- og tilbagekaldelsesbeføjelserne er knyttet til konstateringer af systemisk risiko. Indirekte: enhver downstream-udbyder og idriftsætter, hvis AI-systemer bygger på en sådan model — en begrænsning eller tilbagekaldelse af upstream-modellen forplanter sig til hvert system, der afhænger af den.
Kommissionen kan pålægge bøder efter artikel 101 på op til 3 % af den globale årlige omsætning eller 15 mio. EUR, alt efter hvilket beløb der er højest. Manglende efterlevelse af en anmodning om foranstaltninger er i sig selv en bødegrund, adskilt fra den underliggende overtrædelse. Begrænsning, tilbagetrækning eller tilbagekaldelse efter artikel 93, stk. 1, litra c), forbliver håndhævelsens sidste trin.
Ja. Hvis udbyderen efter artikel 93, stk. 3, tilbyder tilsagn om at gennemføre afbødende foranstaltninger, kan Kommissionen ved afgørelse gøre tilsagnene bindende og fastslå, at der ikke er yderligere grund til at handle — en forligsmekanisme velkendt fra EU's konkurrenceret.
Stay ahead of AI Act changes
Get compliance alerts when deadlines or obligations change.
No spam. One-click unsubscribe.
Take compliance further with the AI Act Academy
Templates, training modules, and live Q&A — everything needed to implement AI Act compliance.