Artikel 70 — National kompetent myndighed (EU's AI-forordning)

Artikel 70 i forordning (EU) 2024/1689 — National kompetent myndighed. Officiel tekst, praktisk fortolkning, centrale forpligtelser og implikationer for overholdelse.

Resumé af den officielle tekst

Artikel 70 i forordning (EU) 2024/1689 kræver, at hver EU-medlemsstat udpeger en eller flere nationale kompetente myndigheder med henblik på at føre tilsyn med anvendelsen og håndhævelsen af AI-forordningen. Hver udpeget myndighed skal meddeles til Europa-Kommissionen, som derefter gør denne information offentligt tilgængelig.

Artiklen skelner mellem to funktionelle roller, der kan varetages af samme eller forskellige nationale organer: markedsovervågningsmyndigheden, der er ansvarlig for at føre tilsyn med AI-systemer, der bringes i omsætning eller tages i brug, og den bemyndigende myndighed, der er ansvarlig for at etablere og gennemføre udpegningsprocessen for overensstemmelsesvurderingsorganer.

Medlemsstaterne skal sikre, at den eller de udpegede myndigheder gives tilstrækkelige beføjelser, ressourcer, teknisk personale og finansielle midler til effektivt at udføre deres opgaver. Når en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed, skal den klart afgrænse deres respektive ansvarsområder og etablere passende koordineringsmekanismer.

Artikel 70 kræver også, at medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed med ansvar for at føre tilsyn med AI-systemer, der er indsat af offentlige organer og institutioner. Dette anerkender den særlige følsomhed ved anvendelse af AI i offentlige sammenhænge og behovet for dedikeret tilsyn, der er uafhængigt af den kommercielle markedsovervågning.

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen deres udpegninger og eventuelle efterfølgende ændringer uden unødig forsinkelse.

Hvad dette betyder i praksis

For nationale regeringer er artikel 70 en organisatorisk og institutionel forpligtelse: Hver medlemsstat skal træffe en konkret regeringsbeslutning om, hvilket eksisterende regulatorisk organ — eller nyoprettet institution — der skal have tilsynsbeføjelser i henhold til AI-forordningen.

I praksis er mange medlemsstater enten ved at udvide mandatet for eksisterende databeskyttelsesmyndigheder eller digitale regulatorer eller oprette nye dedikerede AI-tilsynsorganer. Lande som Frankrig (med rollerne for CNIL og Arcom), Tyskland (med Bundesnetzagentur) og Spanien (med AESIA) har taget skridt til at identificere eller oprette kompetente myndigheder forud for de gældende frister.

For operatører — udbydere, brugere, importører og distributører af højrisiko-AI-systemer — bestemmer udpegningen af den nationale kompetente myndighed, hvilket organ der vil gennemføre revisioner, undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger over for dem. Dette gør det afgørende at identificere den relevante myndighed i hver medlemsstat, hvor et AI-system bringes i omsætning eller tages i brug.

For brugere af AI-systemer i offentlige forvaltninger kan den udpegede tilsynsmyndighed for offentlige organer adskille sig fra den generelle markedsovervågningsmyndighed. Det betyder, at offentlige organisationer skal identificere, hvilken myndighed der fører tilsyn med deres specifikke kontekst.

Konkret eksempel: Et selskab, der leverer et biometrisk identifikationssystem til et nationalt grænsekontrolargentur, skal samarbejde med to potentielt forskellige nationale kompetente myndigheder — markedsovervågningsmyndigheden (der fører tilsyn med produktet som et højrisikosystem) og den myndighed, der er udpeget til offentlige organers anvendelse (der fører tilsyn med slutanvendelsen).

Operatører bør overvåge Det Europæiske AI-kontors offentlige register over udpegninger af nationale kompetente myndigheder og etablere direkte kontaktpunkter med det relevante nationale organ.

Centrale forpligtelser

• Medlemsstaternes udpegning: Hver EU-medlemsstat skal udpege mindst én national kompetent myndighed med ansvar for at føre tilsyn med anvendelsen af EU's AI-forordning og underrette Europa-Kommissionen om sin udpegning.
• Dækning af dobbeltfunktion: Medlemsstaterne skal sikre dækning af både markedsovervågningsfunktionen (for kommercielt bragte AI-systemer) og den bemyndigende myndigheds funktion (for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer), enten gennem ét organ eller flere koordinerede organer.
• Tilsyn med den offentlige sektor: En kompetent myndighed skal specifikt udpeges til at føre tilsyn med AI-systemer, der anvendes af offentlige myndigheder og organer, idet der tages hensyn til de særlige krav om ansvarlighed ved offentlig AI-anvendelse.
• Tilstrækkelig ressourcer: Udpegede myndigheder skal have tilstrækkelig teknisk ekspertise, menneskelige ressourcer og finansielle midler til effektivt at udføre deres tilsyns- og håndhævelsesfunktioner.
• Koordinering ved flere myndigheder: Når mere end én national myndighed udpeges, skal medlemsstaterne klart afgrænse ansvarsområder og etablere formelle koordineringsmekanismer for at undgå huller eller konflikter i tilsynet.
• Meddelelse og gennemsigtighed: Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen deres udpegninger uden unødig forsinkelse, og Kommissionen skal gøre denne information offentligt tilgængelig.

Forhold til andre artikler

Artikel 70 er det institutionelle grundlag for hele afsnit IX's håndhævelses- og markedsovervågningsarkitektur. Den skal læses i sammenhæng med artikel 74 (markedsovervågning og kontrol af AI-systemer på Unionens marked), som fastsætter de indholdsmæssige beføjelser og procedurer, som nationale kompetente myndigheder udøver. Artiklerne 75 og 76 omhandler grænseoverskridende samarbejde og informationsudveksling mellem nationale myndigheder, hvilket direkte afhænger af de udpegninger, der foretages i henhold til artikel 70.

Artikel 77 regulerer myndighedernes beføjelser til at få adgang til data og dokumentation fra operatører — beføjelser, der tilfalder den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 70. Artikel 80 fastsætter det enkelte kontaktpunkt, som nationale kompetente myndigheder skal etablere for grænseoverskridende koordinering med Det Europæiske AI-kontor oprettet i henhold til artikel 64.

På EU-plan fungerer Det Europæiske AI-råd (artikel 65) og Det Europæiske AI-kontor ved siden af nationale kompetente myndigheder, hvilket gør artikel 70 til en kritisk knude i forordningens flerniveaustruktur for forvaltning.

Overholdelsesfrist

EU's AI-forordning trådte i kraft den 1. august 2024 efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Dens forpligtelser finder anvendelse på et faseopdelt grundlag:

• Februar 2025: Forbud mod AI-praksisser med uacceptabel risiko (afsnit II) fandt anvendelse.
• August 2025: Forpligtelser vedrørende GPAI-modeller (afsnit VIII), forvaltningsstrukturer herunder Det Europæiske AI-kontor, og — kritisk for artikel 70 — forpligtelser om udpegning af nationale kompetente myndigheder fandt anvendelse. Medlemsstaterne burde have meddelt Kommissionen deres udpegninger inden denne dato.
• December 2026: Forpligtelser for højrisiko-AI-systemer i henhold til bilag I (produktsikkerhedslovgivning) finder anvendelse.
• August 2027: Fuld anvendelse af forpligtelser for højrisiko-AI-systemer angivet i bilag III, hvilket fuldfører den fasede udrulning.

For operatører bliver den praktiske betydning af artikel 70 akut fra august 2025 og fremover, efterhånden som udpegede nationale kompetente myndigheder opnår aktive tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser. Kortlægning af, hvilken national myndighed der fører tilsyn med dine AI-systemer i hver relevant medlemsstat, bør behandles som en overholdelses­handling afsluttet inden udgangen af 3. kvartal 2025.